Slip vreden fri

October 7, 2016

Er du vred?

 

I 2008 mødte jeg ved et tilfælde en ældre klog mand fra Sri Lanka i Kuala Lumpur. Vi havde en hyggelig, dyb og venlig samtale og jeg følte kun venlighed overfor ham. Ud af det blå spurgte han mig pludselig hvorfor jeg havde så meget vrede i mig. Overrumplet over hans meget direkte og overraskende spørgsmål som et eller andet sted ramte mig dybt svarede jeg bare undvigende og kom med en dårlig undskyldning om et forhold som lige var sluttet. Men han havde helt ret. Selvom jeg var venlig, udadvendt og smilende så bar jeg rundt på en masse vrede. Uden egentlig selv at vide det. Vrede som havde akkumuleret sig i mig hele mit liv - siden min barndom. Vrede på mennesker og vrede på livet. Vrede på andre mennesker, som havde såret, svigtet eller trådt på mig på den ene eller anden måde - og en del endda med vilje. Vrede fordi mennesker kan gøre så meget skade på hinanden - bevidst og ubevidst. Vrede fordi vi mennesker nogle gange bevidst vælger det forkerte og onde af frygt for selv at blive såret. Osv osv. En vrede som jeg i dag også genkender hos så mange andre. Den er helt naturlig og meget menneskelig.

 

For 4 år siden da jeg påbegyndte mine mange livsændringer og gav slip på mit gamle liv og alle forestillinger om hvordan livet bør være lærte jeg samtidig at tilgive. Jeg tilgav alle de mennesker som af den ene eller anden grund havde såret mig og forstod pludselig ordsproget "intet er så galt at det ikke er godt for noget". Og vigtigst af alt jeg tilgav mig selv fordi jeg havde været så vred at jeg ikke kunne se værdien af al modgangen. Alle slagene havde være med til at føre mig i den retning jeg nu var i og aldrig havde jeg følt mig lykkeligere. Alle de mennesker som havde såret mig havde i virkeligheden været årsagen til at jeg havde lært nogle ting om livet og fået en anden forståelse på nogle områder. Mine værste "fjender/modstandere" havde i virkeligheden været nogle af mine vigtigste læremestre - uden selv at vide det. De havde beriget mit liv med læring. I det øjeblik slap jeg vreden og følte i stedet taknemmelighed. Måske forstår og ser vi ikke meningen i det øjeblik modgangen rammer os. Måske forstår vi det aldrig og føler os som ofre i livet. Føler at verden er imod os og kan ikke forstå at vi virkelig fortjener al den smerte og lidelse. Men alt har en mening. Alt har en årsag. Smerte i livet er uungåeligt men lidelse er valgfrit. 

 

Bliver jeg så aldrig vred mere? Jo da! Lige så følsom som jeg er lige så meget temperament har jeg. Men jeg har lært at slippe den hurtigt og komme videre. Nogle gange kan jeg endda forudse at den vil komme og helt fravælge den takket være mindfulness. Den gør hverken mig eller andre gavn. Ingen bliver lykkelige af at bære rundt på vrede. Vrede danner grobund for mistillid og forventningen om at andre skal såre os - og netop på grund af denne forventning og vrede skaber vi vores egen onde cirkel som er svær at bryde. Desværre så smitter vreden nemt dem omkring os som vi ønsker det godt.

 

Alt hvad du har oplevet indtil nu har været med til at gøre dig til den du er! Det har givet dig den forståelse som du har af livet. Du er helt som du skal være lige nu i dette øjeblik.

 

Så gør dig selv en tjeneste og slip vreden. Og spørg måske i stedet dig selv: hvad er det jeg nu skal lære? 

 

 

 

 

 

 

Please reload

Læs også

Forventningens sande ansigt

October 16, 2016

1/4
Please reload

Seneste blogindlæg

October 12, 2016

October 7, 2016

June 24, 2016

March 29, 2016

March 24, 2016

January 22, 2016

December 27, 2015

Please reload

Følg Life&Yoga
  • Facebook App Icon
  • Pinterest Social Icon
  • Instagram App Icon
  • YouTube Classic

Life&Yoga v/Isabelle Jørgensen

Zenliv Sundhedscenter

Bagsværdvej 72B, 2800 Kongens Lyngby 

E-mail: isabelle@lifeyoga.dk

CVR: 36666129

Læs Life&Yogas persondatapolitik HER.

  • w-facebook
  • Instagram Clean
  • YouTube Clean

​© Life&Yoga v/Isabelle Jørgensen