JOB - ERFARNE YOGALÆRERE SØGES

Har du erfaring med gravidyoga, efterfødselsyoga, baby-yoga, børneyoga og/eller restorativyoga? Så bliv en del af vores smukke yogacenter Life&Yoga som hører til i Zenliv Sundhedscenter i Lyngby.

 

Vi søger søde, dygtige og nærværende yogalærere, der er uddannet i og har erfaring med at undervise i:​

 

  • Gravidyoga

  • Børneyoga

  • Teenyoga

  • Efterfødselsyoga

 

  • Baby-yoga

 

  • ​Restorativ yoga

 

Vi søger de helt rigtige yogalærere til at starte nye hold op på udvalgte formiddage, eftermiddage og aftener i vores helt nye sal.

 

​Om Life&Yoga

 

Life & Yoga er et veletableret yogacenter som holder til i smukke rammer i vores sundhedshus Zenliv Sundhedscenter i Lyngby. Her tilbyder vi et bredt udvalg af yogaundervisning, mindfulness og coaching. 

 

Vi har to yogasale med 19 ugentlige yogahold på nuværende tidspunkt. Her underviser vi i alt lige fra meditation, vinyasa, klassisk hatha yoga til yin yoga, fokus yoga og yoga for mænd. Derudover er der løbende workshops og retreats med et særligt fokus.

 

Holdene er på max. 16 deltagere i vores store yogasal og 10-12 deltagere i vores nye sal.

 

Du kommer til at indgå i et lille hold af yogalærere i et spændende hus, hvor der også tilbydes mange forskellige alternative behandlingsformer.

 

Om dig

 

Du er uddannet indenfor dit område og har min. et års erfaring i at undervise i yoga.

 

Det er vigtigt, at du har lyst til at være med til at skabe det helt rigtige rum for vores deltagere, som er i overensstemmelse med vores værdier: nærvær, omsorg, individuel kontakt, individuelle hensyn, kvalitet, rummelighed og smukke/lækre omgivelser. Du er passioneret, velforberedt og underviser fra hjertet. Du skal have lyst til at lære dine deltageres navne og individuelle behov at kende.

 

Du underviser i yoga, fordi yoga er en vigtig del af din livsstil, og du brænder for at formidle og dele din viden om yoga med dine deltagere.

 

Du har lyst til at holde 3-timers workshops en lørdag eller søndag et par gange om året.

 

Du er fleksibel og kan vikariere på andres hold fra tid til anden. Det er derfor en fordel - men ikke et krav, hvis du bor indenfor 30 min. afstand.

 

Løn og vilkår

 

Du får en fast pris pr. deltager og er derfor med til at opbygge holdene med mulighed for en rigtig god og fair løn.

 

Du kan deltage på alle vores hold, når der er plads.

 

Du får søde og støttende kollegaer, som glæder sig til at møde dig til vores interne sociale arrangementer.

 

Du forventes at møde op min. 20 min før en time og sørger for at efterlade salen som modtaget efter timen.

 

Skal du være en del af holdet?

 

Send din ansøgning sammen med CV og billede til: isabelle@lifeyoga.dk.

Life&Yoga v/Isabelle Jørgensen

Zenliv Sundhedscenter

Bagsværdvej 72B, 2800 Kongens Lyngby 

E-mail: isabelle@lifeyoga.dk

CVR: 36666129

Læs Life&Yogas persondatapolitik HER.

  • w-facebook
  • Instagram Clean
  • YouTube Clean

​© Life&Yoga v/Isabelle Jørgensen